Besøg Barnets Hus hjemmeside
Printvenlig side
Besøg Barnets Hus hjemmeside
Tilbage til forsiden
 
KONTAKT
Bagsværd Observationshjem
Bagsværdvej 146
2880 Bagsværd
Telefon: 44 98 02 36
Email: Skriv til os
FOLDERE
Se folderen
(4.05 mb)
Se folderen
(2.58 mb)
NYHEDER
TILMELD DIG NYHEDER
Indtast din e-mailadresse:

 

Døgntilbud

Børnene på døgnafdelingen bor i mindre levegrupper. Hver levegruppe har faste voksne, som er her mellem kl. 7 og kl. 20 alle ugens dage. Derudover er der vågen aften- og nattevagt.

Hverdagen
Hverdagen er tilrettelagt med en fast struktur for søvn, måltider og aktiviteter. Der er udflugter i det nære miljø, men også ture til f.eks. ZOO, Frilandsmuseet og sommerhuset i Munkerup, samt længere ture til f.eks. Sverige.

Undersøgelse og behandling
Barnet er tilknyttet 2 kontaktpædagoger, som ud over de basale omsorgsfunktioner stiller sin person og faglighed til rådighed for barnet med henblik på at sikre barnet den optimale støtte i forhold til udvikling af barnets tilknytningsevne og sociale og færdighedsmæssige udvikling. I samarbejde med psykolog lægges behandlingsplan, som revideres hver 14.dag på behandlingsmøde.
Derudover observerer og beskriver kontaktpædagogerne barnets funktioner i dagligdagen til brug for det aktuelle arbejde med barnet og til slut for den samlede undersøgelse.
Barnet tilses under opholdet af børnelæge samt børnepsykiater ved behov.
I ydelsen indgår, såfremt det ønskes og skønnes relevant, en psykologisk undersøgelse af barnets færdighedsmæssige og følelsesmæssige funktionsniveau.

Undersøgelsesperioden vil være mellem 3-6 måneder, aftalt individuelt. Undersøgelsesperioden afsluttes med en skriftlig rapport med anbefaling til eventuelle fremtidige støtteforanstaltninger/behandling. Rapporten gennemgås med forældre og relevante samarbejdspartnere.

Forældresamarbejde
Forældrene besøger barnet efter aftale mellem Forvaltningen og os. Forældrene kan i det daglige ringe til pædagogen og blive orienteret om barnets dag. Psykolog og socialrådgiver står til rådighed for forældrene til uddybning af dette.

Døgnpris:  kr. 3.229,00.
Sidst ændret: 21-01-2011
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel