Om Bagsværd Observationshjem
Bagsværd Observationhjem ejes af "Barnets Hus" som er en selvejende institution. Den blev stiftet i 1920 med det formål at støtte og hjælpe børn med særlige behov. Bagsværd Observationhjem har siden 1930 fungeret som spæd og småbørnshjem.

Bagsværd Observations og behandlingshjem er en specialinstitution, der modtager børn i alderen 0-8 år til omsorg og pleje og pædagogisk/psykologisk udredning og behandling.
Børn kan modtages akut på alle tidspunkter af døgnet.
Der modtages børn fra alle landets kommuner.
På Bagsværd Observations og behandlingshjem er der plads til i alt 16 børn.
Målgrupper
Den primære målgruppe er børn, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme og hvor barnets trivsel og udvikling skønnes truet i en sådan grad, at der er behov for en specialpædagogisk og psykologisk udredning og behandling.
Der modtages også børn, der ikke har behov for at bo udenfor hjemmet, men hvor barnets adfærd giver anledning til bekymring hos forældrene eller netværket i et sådant omfang, at der vurderes at være behov for en psykologisk undersøgelse i kombination med en pædagogisk dagobservation.
Endvidere modtages børn til pleje og omsorg ved sociale begivenheder i familien.
I både døgnafdelingen og dagafdelingen ses børn med et bredt spektrum af forskellige vanskeligheder så som regulationsforstyrrelser (søvn og spisning), sociale funktionsforstyrrelser (herunder tilknytningsforstyrrelser), emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser, specifikke udviklingsforstyrrelser (sprog, tale motorik), forsinket færdighedsudvikling, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, ADHD (forstyrrelse af opmærksomhed og hyperaktivitet), somatiske sygdomme.
Personalet
Til varetagelse af opgaven er der ansat pædagogisk personale, forstander, afdelingsledere, psykologer, socialrådgiver, børnepsykiatrisk og pædiatrisk konsulent, administrativ medarbejder, samt praktisk personale i køkken, rengøring & have.